Køgemesterskaber på vandrutsjebane
Køge Svømmeland opfordrer alle interesserede til at deltage i Køgemesterskaberne i rutsjeræs i starten af februar.
RUTSJERÆS
: I begyndelsen af februar inviterer Køge Svømmeland alle interesserede til at deltage i Køgemesterskaberne i den ædle disciplin rutsjebaneræs.
Det finder sted fredag den 12. februar fra kl. 16 til 17, og alle er velkomne. Ingen forudgående tilmelding er nødvendig - man skal blot møde op på dagen.
I forbindelse med opsætningen af den nye trappe til vandrutsjebanen i Køge Svømmeland er også blevet installeret automatisk tidtagning med stort display, så alle kan følge med i tiderne for deltagerne.
Udover sejren ved Køgemesterskaberne kan deltagerne også gå efter rekorden, som er et pænt stykke under 10 sekunder, hvorfor der skal fart på ned ad vandrutsjebanen, hvis den skal overgås.