Råstof til Musicon
Råstof Roskilde flytter med virkning fra onsdag 13. januar til Musicon, hvor foreningen får adressen Rabalderstræde 1. Her deler foreningen adresse med landsorganisationen ORA. Råstof Roskilde har længe manglet plads på den gamle adresse hos Gimle, forklarer man selv i en pressemeddelelse. På Musicon får man både mere plads og et tættere samarbejde med andre kulturaktører.
For at opveje tabet af det gode samarbejde på Gimle, har Råstof Roskilde og Gimle aftalt at styrke samarbejdet om fokus på de lokale bands på vej frem. Foreningen Råstof Roskilde blev stiftet i 1982 under navnet Fajabefa Roskilde. I 1996 ændrede man navnet til det mere mundrette Råstof Roskilde.
Foreningens hovedformål er at formidle øvelokalefaciliteter og at arbejde for bedre forhold for kommunens rytmiske musikere. Foreningen administreres af daglig leder David Karlsson.
I bestyrelsen sidder Jacob Olesen (formand), Næstformand (Nis Borlund) og Vibeke Mark-Hansen (kasserer).