Sjællænderne skal have øjnene op for vedvarende energi

Artiklens øverste billede
(Colourbox).

ENERGI : Sjællænderne handler i stigende grad energirigtigt. De slukker lyset og lukker for varmen.
Til gengæld er det stadig de færreste, der investerer i vedvarende energianlæg såsom varmepumper og solfangere for at bringe energiforbruget yderligere ned.
De ved simpelthen ikke nok om det, viser ny undersøgelse.
- Uheldigt, mener formand for TEKNIQ-råd Sjælland, Leif Nielsen.
Op mod 80 procent af sjællænderne køber energirigtige hårde hvidevarer. De vasker deres tøj ved lav temperatur og hænger tøjet ud på tørresnoren. De har alle radiatorer i samme rum stående på samme temperatur og skruer ned for varmen, når de tager på ferie.
Sjællænderne har i det hele taget tillagt sig en meget energirigtig adfærd, viser undersøgelse udarbejdet af A&B Analyse for TEKNIQ Installatørernes Organisation.
Til gengæld har de færreste endnu investeret i vedvarende energianlæg såsom varmepumper og solfangere for at bringe energiforbruget yderligere ned. Blot 25procent af de ad spurgte har i dag vedvarende energianlæg installeret.
Det er dog væsentligt flere end naboerne i Region Hovedstaden, hvor blot 5,2 procent af indbyggerne har vedvarende energianlæg installeret. Desuden er det meget få, der overvejer at investere i et vedvarende energianlæg.
Hver fjerde sjællænder overvejer at investere i et solvarmeanlæg til boligen, mens kun ca. hver tiende overvejer at investere i en varmepumpe.

Vil gerne

Men det er ikke fordi, sjællænderne ikke vil investere i de grønne alternativer. I undersøgelsen svarer knap hver tredje, 64 procent, således, at økonomi og miljø spiller en lige stor rolle, når de skal renovere deres bolig.
Grunden, til at de ikke gør det alligevel, er hovedsageligt, at de ikke ved nok om de vedvarende energianlæg. Ca. to tredjedele angiver i undersøgelsen manglende viden som årsag til, at de ikke overvejer at investere i et anlæg. - Undersøgelsen viser, at den største barriere for at få mere vedvarende energi ind i de sjællandske hjem er manglende viden.
Set i lyset af at sjællænderne allerede har indrettet deres adfærd efter energisparerådene, bør fokus fremadrettet være på de tekniske løsninger, som ligger ud over adfærdsmønsteret.
- Der er behov for offentlige informationskampagner, som har til formål at øge den enkelte boligejers viden om mulighederne for vedvarende energi, siger formand for TEKNIQ-råd Sjælland, Leif Nielsen.

Flere incitamenter

Boligejerne i undersøgelsen angiver desuden økonomi som en barriere. Mellem 10 og 30 procent af sjællænderne mener således ikke, at de små VE-anlæg er rentable.
- Tilbagebetalingstiderne på VE-anlæggene bliver stadig kortere. Men der er behov for at sætte skub i udviklingen allerede nu, hvis vi skal nå de ambitiøse energisparemål, som både folketinget og EU har sat. Derfor bør man fra politisk side kraftigt overveje at indføre en incitamentsstruktur, som gør det endnu mere rentabelt at investere i VE-anlæg, siger Leif Nielsen og tilføjer:
- Det kunne eksempelvis være i form af bedre lånemuligheder for boligejere, der ønsker at gennemføre energieffektive renoveringer, en egentlig fradragsordning for energirenoveringer eller en omlægning af ejendomsværdibeskatningen til en grøn ejendomsværdibeskatning, således at det bliver dyrere at eje ejendomme med et højt energiforbrug end et lavt. Sidstnævnte forslag anser hver sjællænder ifølge undersøgelsen for at være en god ide.
En anden tredjedel mener, det er en dårlig ide, mens den sidste tredjedel svarer 'ved ikke'.
pm

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.