65 ÅR
Den tidligere leder af Hvidovre Musikskole, Holger Steinrud , fylder 65 år i dag tirsdag den 19. januar. Steinrud kom fra Maribo til Hvidovre Musikskole i 1994, og stod for den imponerende opbygning med mange initiativer og nyskabelser, der vakte opmærksomhed i både ud- og indland. Han sørgede for at de unge musiktalenter fik de bedste professionelle lærere, og stod for mange oplevelsesrige turnèer og rejser, bl.a. til så fremmede steder som USA, Canada og De Vestindiske Øer. Holger Steinrud sluttede sit virke ved Hvidovre Musikskole forrige år, men kigger da stadig indenfor ved koncerter og arrangementer.