Næsten 22.000 underskrifter til fordel for sygehuset
Roskilde Sygehus har en stor støtte i befolkningen. Indsamlingen af støtteunderskrifter til fordel for et nyt supersygehus i Roskilde er nu oppe på 21.885 underskrifter. Indsamlingen fortsætter og målet er at nå flere end 40.000 underskrifter. Underskrifterne skal gives videre til politikerne i Regionsrådet. Rådet skal i løbet foråret tage stilling til, hvor regionen skal placere sit nye hovedsygehus.