32 døde får på samvittigheden
Det er en overtrædelse af Dyreværnsloven, som en 67-årig mand skal i retten for. Manden havde frem til juli 2007 behandlet sine 32 får og en vædder "groft uforsvarligt", fremgår det af anklageskriftet. Den 67-årige havde sine 33 dyr gående på et markområde ved Gundsømagle, og han sikrede dem ikke, da den nærliggende å gik over sine bredder. Alle 32 får druknede i vandmasserne, mens vædderen overlevede, men fik varige mén. Manden skal møde i Retten i Roskilde 13. januar.