Daniel og hans venner
Dukketeater ved Ulvetimen i Strandmarkskirken
Der er mange drenge, der hedder Daniel, måske kender du nogen, der hedder det. Hvis du vil høre historierne om Daniel og hvordan Gud passede på ham, så kom og vær med, når en gruppe dukker viser, hvor modige de er, fordi Gud er helt fantastisk til at passe på dem. Hvis du selv har en hånddukke, så tag den med, så kan du selv spille videre efter aftensmaden. Det er sognepræst Marianne Mulnæs og sognemedhjælper Eva Kyed Østerlind, der glæder sig til at tage imod børnene i kirken, når der er ulvetime. Gudstjenesten er primært for de 3 - 6 årige og deres familier, så det er lette salmer og hyggelig fortælling, der er på programmet, hver gang man mødes til kirkens ulvetimer. Efter gudstjenesten i kirken er der aftensmad for 20,- kr. for voksne, børn spiser gratis med. Der sluttes af i god tid inden sengetid. Der er ingen tilmelding.