Forbrugerbeskyttelse i bolighandler virker ikke

BOLIG : Når man går på restaurant, fremgår det tydeligt af spisekortet, hvad hver enkelt ret koster.
På samme måde er det meningen, at ejendomsmæglernes ydelser i forbindelse med salg, skal give forbrugeren overblik og gennemskuelighed.
Problemet er bare ifølge Henrik Høpner, formanden for Danske BOLIGadvokater, at boligsælgeren har svært ved at overskue den alenlange liste med ydelser, som ejendomsmæglere tilbyder, og det gør det ikke nemmere, at nogle af ydelserne fremstår som obligatoriske, mens andre er frivillige.
Forståelsen forplumres yderligere, når nogle mæglere omtaler obligatoriske ydelser som 'lovpligtige' og får givet det hele et skær af, at den type ydelser er så regulerede, at beløbene ikke kan forhandles. Herudover ses der masser af eksempler på, at en række af de store mæglerkæder får frivillige ydelser til at fremstå obligatoriske.
-For tiden er det tinglysning eller skødeskrivningen der er fokus på. Alle må skrive et skøde, men det afgørende er, at købers penge først frigives, når der foreligger et anmærkningsfrit skøde. Derfor bør det i sagens natur forsat være købers advokat der forestår skødeskrivningen. siger Henrik Høpner.
I dag er det mest almindeligt, at sælger indgår en formidlingsaftale, hvor ydelserne betales efter regning eller som en procentdel af købesummen plus fast salær. Og det er tilmed blevet almindelig praksis, at ejendomsmæglere eksempelvis opkræver 10.000 kr. for at indlede et salg.
-Det er rimeligt nok, at ejendomsmæglere får betaling for det arbejde, de udfører. Men sælgerne har vanskeligt ved at gennemskue formidlingsaftaler med et hav af obligatoriske og frivillige ydelser, som hver for sig udgør relativt små beløb, men som samlet set løber op i temmelig store beløb. Det gør det yderligere vanskeligt for sælger at sammenligne tilbud fra flere ejendomsmæglere, fordi mæglerne specificerer deres ydelser forskelligt, siger Henrik Høpner og fortsætter:
-Som sælger gælder det om at se sig godt for. I dag ser vi flere sælgere, som lader en advokat gennemgå formidlingsaftalen inden der skrives under. Blandt andet for at sikre, at den udbudte pris og markedsføringsplan for boligen er fornuftig, og at sælger modtager præcis de ydelser, som han har behov for. Og ikke mindst til den rette pris.
Tina Dhanda, jurist i Forbrugerrådet, mener formidlingsaftalen skal give forbrugeren overblik.
-Så længe det foregår på en rimelig og gennemsigtig måde, har mæglerne stor frihed til at sammensætte deres ydelser på forskellige måder. Når man hyrer en mægler, skal man have et klart overblik over, hvad der skal betales, hvis boligen bliver solgt i formidlingsperioden, og hvad der skal betales, hvis boligen ikke bliver solgt, siger hun.
Forbrugerrådet mener, at der er behov for en prissammenligningsportal på Internettet, så boligsælgere nemt kan sammenligne ejendomsmæglernes ydelser og priser.
Allan Ohms fra Danske Advokater vurderer, at det væsentligste problem er, at mæglerne præsenterer punkterne i formidlingsaftalen som noget nærmest 'lovbetinget'. Hermed forledes sælgerne til at tro, at der ikke er nogen valgmuligheder.
-Netop denne praksis syntes, mæglerne at udnytte til egen fordel, bl.a. gennem en ny fremgangsmåde, som betyder at købers berigtigelse af skødet, fjernes og placeres hos sælger. Mægleren opkræver herefter sælger for et ofte ganske stort beløb for denne ydelse. Sælger kunne imidlertid roligt spare disse penge, da berigtigelsen normalt betales af køber. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at køber normalt ikke betaler ret meget for berigtigelsen, da det blot er en ekspeditionsmæssige opgave, der indgår som en naturlig del af den samlede køberrådgivning. Sælgers berigtigelse reducerer imidlertid købers sikkerhed for, at kunne kontrollere at alle handlens betingelser er opfyldt, før skødet tinglyses. Det opleves derfor på køberside som negativt og utrygt, at sælgers mægler - som noget helt nyt - nu ofte stiller det som en betingelse, at han vil forestå denne ydelse, siger Allan Ohms.