Skolens krav om rummelighed går ud over eleverne

Og nu kan man begynde at måle konsekvensen af, at flere elever med specielle behov skal forblive i den almindelige folkeskoleklasse i stedet for at gå på specialskole eller i specialklasse. Udviklingen er sket efter, at blandt andet specialgrupperne ¿Engen¿, ¿Kæret¿ og ¿Højen¿ blev slået sammen til ét og lagt på Enghøjskolen under navnet ¿Sporet¿. Herefter er flere børn forblevet i den almindelige folkeskole i rummelighedens navn. Hele 94 % af lærerne mener, at kravet om rummelighed i folkeskolerne ¿helt¿ eller ¿delvist¿ går ud over de ¿almindeligt motiverede elever¿, fordi læreren skal bruge tid på elever med særlige behov. Det viser en undersøgelse, som Hvidovre Lærerforening for nylig har gennemført. Desuden mener 92 % af lærerne, at kravet om rummelighed går ud over netop elever med særlige behov. Flere elever med særlige behov i klassen I undersøgelsen siger hele 65 %, at man indenfor de sidste fire år har fået flere elever med særlige behov i klassen. 19 % mener, at antallet er uændret, mens 13 % ikke er klar over, om der er flere specialelever i klassen. Lærerne i Hvidovre mener ikke, at de har de fornødne ressourcer til at håndtere flere elever med specialbehov. Det er stadig op til lærerne at indstille krævende elever til en udredning hos PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), men ifølge 35 % af lærerne går der i gennemsnit over seks måneder, før en udredning afsluttes. 42 % af de adspurgte ved ikke, hvor lang tid PPR er om at udrede eleverne. I øvrigt mener 21 % af lærerne, at de i klassen har elever, der ikke får den særlige undervisning, som skolepsykologen har visiteret til. Svært at tilgodese alle elever Det kan være et problem at gennemføre undervisningen, så alle elever får den rette undervisning. Det mener 32 % af lærerne. 58 % synes, at de ¿i nogen grad¿ kan gennemføre en undervisning, der er god for alle elever. Lærerne efterlyser blandt andet bedre fysiske rammer, flere pædagogiske støttetimer, flere tolærerordninger og... flere specialklasser. Desuden mener flere, at en lavere klassekvotient, faglig klasseniveau-deling, bedre muligheder for udredning og hurtigere sagsbehandling kan forbedre forholdene på skolerne. Dog skal det siges, at hele 59 % af lærerne mener, at der er et passende antal elever i klassen - set ud fra en pædagogisk synsvinkel. Når det kommer til antallet af undervisningstimer i forhold til pensum deles vandene: Ca. halvdelen af de adspurgte lærere mener, at eleverne har for få timer, mens den anden halvdel mener, at de har et passende antal timer. Ligeledes i spørgsmålet om muligheden for at få støtte til elever med særlige behov: Her mener 41 % af mulighederne er ¿overvejende gode¿, mens 43 % mener, at de er ¿overvejende dårlige¿. Set på den positive side synes lærerne overvejende, at der er gode muligheder for at give eleverne tidssvarende undervisningsmaterialer til alle elever. 237 lærere i Hvidovre deltog i Hvidovre Lærerforenings undersøgelse. Heraf var 69 % kvinder.