I rummelighedens navn

Rummelighed . Ordet klinger lidt hult på folkeskolerne i disse dage, for Hvidovre Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse, der viser, at 94 % af Hvidovres lærere mener, at kravet om rummelighed går ud over de almindeligt fungerende elever. Ja, ikke bare det: Kravet om rummelighed går i høj grad også ud over de elever, der skal ¿rummes¿, nemlig de elever med specielle behov, som skal blive tilbage i den almindelige folkeskoleklasse, i stedet for at blive en del af en specialgruppe, hvor der kan tages hensyn til barnets specielle behov. ¿Alle børn har særlige behov¿ vil forsvarere af rummeligheden i folkeskolen så sige. Og det er da også rigtigt nok. Men langt fra alle børn er så socialt og fagligt udfordrede, at de skiller sig ud og bliver en del af en statistik. Anna og Ole kan have ¿ekstra meget energi¿ og være ¿en sart sjæl¿, men fra at være et individuelt barn til at være et barn med et ¿særligt behov¿ er der langt. Politikerne taler om rummelighed i folkeskolen. At lærere såvel som elever i de almindelige klasser skal rumme dem, der er anderledes. Selvfølgelig skal man det - men til en vis grænse. For så snart, at lille Anders slår på alle lærere og elever og trækker på alle ressourcer i klassen, så ødelægges ikke kun hans klassekammeraters undervisning, men i høj grad også lille Anders¿ skolegang. Så handler det pludselig om at overleve og blot få Anders gennem 10 års skolegang i stedet for at forebygge og forberede - og gøre Anders til et helt menneske. Er det ikke i virkeligheden systemet , der ikke kan rumme, at vi har en række elever, der har brug for speciel behandling og som tabes på gulvet, hvis ikke vi som kommune kan rumme dem? Er det ikke i virkeligheden det, det hele handler om: Vi har et system, der ikke kan rumme at give de stakkels børn specialbehandling? I stedet bliver små skoleelever omdannet til små ¿voksne¿ og bedt om at rumme en kammerat, som tydeligvis har det dårligt og har brug for helt andre pædagogiske håndteringer. Eleverne - både dem, der skal rummes og dem, der skal rumme - bliver taberne. Og lærerne: De ender vel med at flygte fra Hvidovres skoler. Politikerne ville jo ikke høre på dem, dengang Engen, Højen og Kæret skulle slås sammen til ét. Hvorfor skulle lærerne så forvente, at man vil høre på deres opråb nu?