Kolde afvaskninger og varme venskaber

Roskilde Vikinge Vinterbadere oplever på kanten af 10-års jubilæet klubbens bedste sænon. Den store dag fejres af de 288 medlemmer 6. februar

Artiklens øverste billede
Vandtemperaturen er lav, men humøret højt, når tre vikinger hopper i vågen i Museumshavnen.

Foto: Erling J.Pedersen Roskilde Vikinge Vinterbadere har af Kong Vinter og vejrguderne fået en gavmild fødselsdagsgave på forskud før 10-års jubilæet i februar. Med rund hånd har de højere magter skænket de bedste bademæssige vilkår for tilhængerne af det kolde gys. Fjordens vand har længe ikke kunnet banke termometeret over nul grader. Altså det fjordvand, der hver morgen lige skal have med hakken for overhovedet at være isfrit til ære for Roskildes vikinger. Og de nyder det som pingviner i et køleskab. - Vi står op en halv time før, vi ellers behøver, for at nå det, fortæller Bente Breindal efter et morgendyp iført Eva-kosutme.

Afhængig af det kolde gys

Hun har selskab af to veninder, der begge deler hendes begejstring. - Man bliver helt afhængig. Det er simpelthen så skønt, siger de i enighed og småløber hen af bådbroen mod omklædnings-containeren inde på kaj. Et kvart sneboldekast fra Vikingeskibsmuseets bygning. Ud af saunaen i vandkanten kommer tre modne herrer. De stiger ned af stigen og videre ned gennem vandskorpen, mens ænder og måger ser til fra isen. - Det handler kun om lige at dyppe sig og så haste tilbage i saunaen, når det er så koldt. Vekselvirkning mellem kulde og varme, fortæller Preben Nielsen, der har været inkarneret vinterbader de seneste år.

Vinterbadning er ikke bare for mænd, men også for bare damer.

Vigtigheder og vittigheder

Venskabs-varme tanker vinterbaderne også til hele den lange dag sådan en januar-morgen på Roskilde Havn. - Det er jo den halve glæde. Man lærer mange at kende og får snakket om løst og fast. Det er både de vigtige emner og vittigheder, griner tidligere glarmester Ove Christensen. Også herrerne har humør-barometeret i top, fordi termometeret er i bund. - Mange kommer hver dag, andre kun et par gange om ugen, fortæller de Roskilde Avis' udsendte, der kuldslået må have opklaret et spørgsmål: - Er det behageligt? Er det ikke selvpineri at bade i så koldt vand? - Vi gør det helt frivilligt for velværets skyld. Hvis det var selvpineri, ville vi ikke gøre det, lyder svaret fra pingvinerne.

Isen gør det spektakulært

Om det er den bedste sæson i vinterbadningens 10-årige historie kan klubformand Peter Lendal ikke svare entydigt på. - Men den rangerer helt sikker meget højt. Det er jo ekstra spektakulær med is på vandet. Men faktisk kan man ikke mærke forskel på, om vandet er nul eller fire grader, siger formanden.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.