Fuld fart på bolden
Der er blevet spillet fodbold i Roskilde Kongres- og Idrætscenter i stor mængde fra søndag til tirsdag. Her havde Roskilde Boldklub for 51. gang et det traditionelle indendørsstævne. I år bar det navnet Spar Nord Cup 2009. Deltagerne i stævnet var spillere fra Sjælland og hovedstadsområdet. På billederne her kan man se et møde mellem firemandshold fra RB 06 og Hvidovre. Drengene havde travlt på den store bane, der blev scoret seks gange i løbet af de syv minutter kampen varede. Det var gæsterne fra Hvidovre, der var mest aggressive og målfarlige og de scorede da også fire af de seks mål. Stævnet havde 324 tilmeldte hold i alt. Man kan se resultaterne fra de mange kampe på www.rb1906.dk. De skulle ligge klar senest i løbet af torsdag 31. december.