Kvinde kørte galt med to børn
En 28-årig kvinde kørte tirsdag aften galt med sin bil. Kvinden havde sine to små børn på tre og seks år med i bilen. Hun kom kørende af Gundestedvej i Lejre med meget lav fart. Der var isslag på vejen, og derfor mistede hun herredømmet over bilen og kørte over i den modsatte kørebane, hvor bilen ramte en parkeret lastbil, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Både kvinden og børnene klagede efterfølgende over nakkesmerter. Der skete også materiel skade ved ulykken.