Tre ulovligheder i et slag
Tungt lastet kassebil var fyldt til randen med toldfrie øl og sodavand
En 23-årig mand fra Jægerspris lavede tirsdag aften hele tre ulovligheder på en gang. Det betyder, at han sandsynligvis kommer til at skylde skattevæsnet en del ligesom han også får to bøder af politiet for sine ulovligheder.
I første omgang får han en bøde for at køre kassebil, selvom han er frakendt kørekortet. Manden kom kørende i Gadstrup med en meget tungt lastet kassebil.
Politiet stoppede manden, fordi det mente, at bilen var overlæsset. Det viste sig, at bilen var fyldt til randen med øl og sodavand. Politiet tilbageholdt bilen, da det sandsynligvis drejer sig om en toldsag, oplyser Midt. Og Vestsjællands Politi.
Politiet fandt samtidig ud af, at manden er frakendt sit kørekørt, hvilket han får en bøde for. Samtidig oplyste manden i første omgang et falsk navn, det blev dog hurtigt opdaget, og det får han så den sidste bøde for
ag