Pistol og hashvægt fundet på isen
Onsdag kl. 13.01 fik politiet anmeldelse om, at der lå en pistol på isen ud for Mågen i Greve.
Politiet fandt ganske rigtigt en pistol samt løse patroner og en hashvægt på isen.
Man kan kun gætte på, om besidderen af genstandene ville af med dem, men havde vurderet isens tykkelse forkert.
Politiet undersøger pistolen nærmere.
pm