Politiet søger fortsat efter vidner til færdselsuheld med flugtbilist i Greve
Uddrag af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politikreds for tidsrummet fra tirsdag den 29. december kl. 07.00 til onsdag den 30. december kl. 07.00.
Tirsdag kl. 08.29 fik politiet anmeldelse om, at en ung kvinde var kørt ned og nu lå på kørebanen ud for Hundige Strandvej 192. Det viste sig at være en 25-årige kvinde fra Greve, der var kørt ned. Bilisten var forsvundet fra stedet.
Kvinden pådrog adskillige brud på kroppen, herunder bl.a. bækkenbrud. Hun blev overført til rigshospitalet. Det var ikke muligt at afhøre kvinden efter uheldet.
En sort personbil er set kørende meget stærkt i området lige før det tidspunkt, hvor pigen blev fundet, og det kan ikke udelukkes, at den sorte bil kan være interessant i relation til sagen.
Politiet søger derfor stadig vidner, der har hørt eller set noget i relation til sagen. Ring straks til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 114.
Narkopåvirket bilist – Solrød.
Tirsdag kl. 09.20 anholdt politiet en 44-årig mand med ukendt adresse.
Den pågældende person blev standset af en patrulje på Cordozavej, i Solrød hvor man konstaterede, at hans kørekort var inddraget. Han var påvirket af euforiserende stoffer og blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.
Fremstilling i grundlovsforhør – Roskilde
.
Tirsdag middag kl. 12.30 bleven 32-årig mand fra Greve fremstillet i grundlovsforhør. Den 32-årige blev anholdt mandag kl. 18.10, hvor han blev taget på fersk gerning under indbrud i villa på Østerbovej i Greve.
Den 32-årige var bevæbnet med salonriffel og diverse slagvåben. Han blev fængslet til den 21. januar.
Fremstilling i grundlovsforhør – Roskilde
.
Tirsdag kl. 13.30 blev en 45-årig mand fra Osted fremstillet i grundlovsforhør sigtet for trusler og overtrædelse af våbenloven.
Den pågældende person blev anholdt på en adresse i Osted mandag aften. Han blev fængslet til den 21. januar.
Tyveri fra udstilling – Jyllinge
.
Kl. 16.23 blev anmeldt om et tyveri, der fandt sted kl. 1605 i Jyllinge Centret , hvor en 5-6 ski/vinterjakker blev stjålet fra stativ uden for forretningen.
Jakkerne var af mærkerne SOS, H2O, Columbia og Roxy. To gerningsmænd var løbet fra stedet og var stukket af på en gul knallert. Et vidne forsøgte at løbe efter knallerten, der forsvandt mod boldbanerne.
De to tyve beskrives som mand, 180-185 cm, almindelig af bygning, iført camouflage jakke med hvid kasket. Der er ikke noget signalement af den anden mand. Som nævnt stak de af på en gul knallert.
Lokalpolitiet i Roskilde vil gerne høre fra vidner, der har oplysninger i sagen. Ring på tlf. 114.
Færdselsuheld – Hvalsø, Lejre
.
Tirsdag kl. 17.13 kørte en 28-årig kvinde ad Gundestedvej med lav hastighed. Grundet islag på kørebanen mistede hun herredømmet over bilen og kørte over i den modsatte kørebane, hvor bilen ramte en parkeret lastbil.
Der skete materiel skade og den 28-årige og hendes børn på 3 og 6 år, der var med i bilen, klagede over nakkesmerter efter uheldet.
Lejre kommune gik straks i gang med saltning i området.