Politiet søger vidner til ulykke på Hundige Strandvej
Tirsdag morgen kl. 08.29 modtog politiet en anmeldelse om, at der på Hundige Strandvej i Greve ud for nr. 192 lå en yngre kvinde på kørebanen, der tilsyneladende var påkørt af en bil.
Politiet konstaterede, at der var tale om en 25-årig kvinde fra Greve. Kvinden lå på kørebanen og havde sine benklæder nede om anklerne. Der er dog ikke umiddelbart noget der tyder på, at hun har været udsat for en seksuelt overgreb.
Kvinden er overført til rigshospitalet med mange kvæstelser, bl.a. lårbensbrud, brækket hånd m.v.
Det har ikke været muligt at foretage en afhøring af den tilskadekommende endnu, men politiet håber meget på, at vidner vil kontakte politiet og fortælle noget om sagen.
Ring straks til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 114.