Så faldt den første julesne
Det var noget af et syn, der mødte østsjællænderne torsdag morgen - masser af sne, blæst og kulde - med andre ord - en rigtig gedigen snestorm har i nattens løb bevæget sig hen over Køge Bugt og lagt et tykt, hvidt snelag overalt.
Smukt tager det sig ud - og for alle de der i mange år har drømt om en rigtig hyggelig hvid jul, ser ønsket ud til at gå i opfyldelse. For første gang siden 1995.
Men trafikalt skaber det kaos overalt i de tidlige morgentimer. Og DMI's prognoser siger rent faktisk at vi kan vente endnu mere sne og frost de kommende dage.