Glædelig jul i Villa ”Lotto”

Held følger som bekendt de tossede, og det blev endnu engang understreget, da "tosse-Erik" for mange år siden scorede den store gevinst i Lotto.
Tosse-Erik satsede en 20'er på de tal, der stod på hans dåbsattest plus tallet for hvor mange guldbajere, han havde drukket i løbet af dagen.
Den store gevinst var højst overraskende hjemme, hvilket byens lidt for åbenmundede afdelingsleder af "Lilleby Banken" kom til at afsløre under julefrokosten i idrætsforeningen.
Selv lod tosse-Erik sig ikke mærke med gevinsten. Han kørte stadig rundt på den gamle Puck Maxi årgang 1972, han var stadig klædt i det samme gamle tøj, han rodede stadig i skraldespande efter flasker, og han ofrede kun en spand maling og nogle ruller tapet på at gøre "Villa Lotte" en smule mere indbydende efter den store gevinst. Villa Lotte, som tosse-Erik havde arvet efter sin mor, blev naturligvis i folkemunde til Villa "Lotto".
Tosse-Erik døde nogle år senere i tilsyneladende stor fattigdom. Eneste deltager ved hans begravelse var foruden præsten, kirkesangeren og organisten lokalformanden for Kattens Værn.
En pæn gestus, men Kattens Værn var såmænd også enearving til tosse-Eriks hengemte formue på 2 millioner kroner!
Det var nu ti år siden, Jens og Ulla med børnene Anders og Sofie havde overtaget huset. Haven var næsten groet til, men selve huset var overraskende pænt vedligeholdt, og det 90 år gamle hus i to etager og med stråtag osede af hygge.
Tiderne var med familien. Jens overtog jobbet efter afdelingslederen i Lilleby Banken, da den tidligere afdelingsleder endnu en-gang havde set stort på sin tavshedspligt og derfor ufrivilligt måtte skifte branche.
Ulla trivedes som sygeplejerske på hospitalet inde i byen, og familiens helt store økonomiske optur kom i oktober 2007 - 15 år efter der senest var tilført Villa "Lotto" kapital i store mængder.
Jens hentede en lotto-kupon til en 50'er i Brugsen lørdag eftermiddag. Få timer senere var familien 8 millioner kroner rigere. Denne gang overholdt afdelingslederen i banken sin tavshedspligt.
Ingen hørte om den store gevinst, men naboerne undrede sig dog en del over, hvordan Jens og Ulla og børnene fik råd til at holde 14 dages luksusjuleferie i Caribien. Samtidig med at den gamle Toyota blev udskiftet med en spritny Volvo.
100.000 kroners juleferien 2007 eksisterede nu kun i familiens erindring og på de 500 feriebilleder, der viste palmer, sandstrande og juleaften i 30 graders varme.
For her i begyndelsen af december 2008 var der bare lysår til næste fede familieferie. Jens havde i løbet af året lært en hel del om investering. På den hårde måde. En Formel 1-verdensmester kan sagtens risikere at bule sin privatbil på en parkeringsplads. Og en bankfilialbestyrer er heller ikke ufejlbarlig, når primitiv gambling og grådighed kommer til at overskygge almindelig fornuft.
Ulla sagde jo ok (og det var heldigt for ægteskabet!), da Jens foreslog, at de mange millioner skulle placeres i et islandsk investeringsselskab og det amerikanske ejendomsmarked. Udsigterne til et forrygende afkast var lokkende. Og smerten næsten ubærlig da de alt for ensidige investeringer viste sig at slå totalt fejl.
Det var ikke blot de godt 8 millioner, som forsvandt ud i den blå luft. Jens var også "kommet til" at "putte" familiens opsparing i investeringspuljen, så her 14 dage før jul måtte han gå til bekendelse:
"Hør her kære Ulla, Sofie og Anders. I kan lige så godt få det at vide nu. Vi er totalt blanket af. Det gælder også vores opsparing, Ulla".
"Jamen Jens - vil det sige at de 250.000 kroner vi havde på vores fælles konto…"
Jens afbrød hende, før hun kunne tale færdigt: "Ja, OG vores pensionsopsparing.
Det hele er væk. Vi har i realiteten ikke en krone i kassen, før vi får løn d. 1. Så skulle vi ikke bare springe julen over denne gang?"
Hverken børnene eller Ulla sagde ret meget de kommende dage. Men situationen blev stiltiende accepteret. Herregud, ingen var jo kommet til skade. Det her drejede sig "kun" om penge. Ulla fandt en flæskesteg i fryseren, og rødkål og kartofler og risalamande skulle nok også kunne skaffes til veje. Jens havde stadig nogle gode flasker rødvin i kælderen fra de gyldne tider. Men julegaverne…
Her blev der simpelthen sat lås og slå for den pengekasse, der ikke eksisterede. Og julefrokosten for hele familien 2. juledag blev også aflyst med et "vi vil gerne holde en stille jul for os selv i år". Så var de penge da sparet.
Jens havde travlt i banken i dagene frem mod jul, hvor alle kunderne lige skulle have "det med pensionsopsparingen 2008" på plads. Ulla derimod havde lang juleferie i år. Og når der nu ikke skulle købes julegaver og forberedes julefrokost, kunne hun lige så godt foretage sig noget andet nyttigt. 19. december - samme dag som Anders og Sofie fik juleferie fra skolen - fandt Ulla seks ruller savsmuldstapet, tapetklister og en spand hvid vægmaling i kælderen. Nu skulle stuen bare have en kærlig omgang.
Anders og Sofie kom hjem fra skole og hjalp mor med at flytte møbler ud fra væggen og lægge plastikunderlag på gulvet. Det gamle tapet var bulet og skulle væk, og ved hjælp af en tapetafdamper og et par skrabejern og ikke mindst et par feriefriske børn skred arbejdet hurtigt frem.
"Mor, prøv at se noget sjovt dyretapet, der kommer frem her henne i hjørnet", lød det fra Anders og Sofie. Ulla var gået i køkkenet for at varme æbleskiver. Hun tabte både mælet og fadet med æbleskiver, da hun kom ind i stuen. Ungerne havde allerede frilagt en halv kvadratmeter væg tapetseret med små sedler med egern-illustrationer på.
En halv time senere havde Ulla og børnene udsyn til hele 300 gamle 1000 krone-sedler, der sirligt var limet op ved siden af hinanden bag det første lag tapet. Det var "egernet" - den serie af 1000 krone-sedler, der af Nationalbanken blev ud-sendt i 1975 og inddraget i 1998.
De fyldte flere kvadratmeter af væggen, og hen over vægarealet med sedler var der med en sprittusch skrevet: "Håber de må bekomme finderen vel. Tosse-Erik".
Det var nemt at dampe sedlerne fri fra deres greb i væggen, og mor forklarede børnene, at pengene måtte stamme fra tosse-Eriks lotto-gevinst. Men kunne de gamle sedler overhovedet benyttes mere? Ulla kom i tvivl. Hun tastede det direkte nummer til Jens i banken. I den anden ende lød det: "Jens Olsen, hvad kan jeg hjælpe med?"
"De taler med Juliane Nissen", sagde Ulla med påtaget "ældre frøken-stemme".
"Sig mig engang unge mand. Kan De fortælle mig, om 20 år gamle danske pengesedler stadig kan benyttes?"
"Naturligvis", lød det fra Jens. "Alle sedler udstedt efter 1945 er fortsat gyldige og kan ombyttes til pålydende i Nationalbanken".
"Tak - og glædelig jul".
Og således blev det - mod alle odds - alligevel jul i Villa "Lotto"!
(Kehlet).