Ju-hu…! Nu starter et helt nyt og bedre år…!

Kære læser!
Der er nu ikke noget som nytårsaften…!
For mig selv - og mange andre ved jeg - er det ligesom "skillelinjen", hvor vi sorterer det dårligste fra det forgange år væk – tager alt det gode med over i det nye år – og sammen med alt det, er vi parate til at tage imod alt det gode, som det nye år garanteret vil byde på.
Væk er alle de negative oplevelser fra 2009 – det er kun de gode minder vi tager med over i 2010.
Sådan ønsker vi i hvert fald, at det skal være, og hvis vi selv arbejder lidt med det – så kan det faktisk godt blive sådan et godt stykke hen ad vejen…
For vi er jo selv med til at forme vores hverdag – i hvert fald er vi med til at præge den et godt stykke på vej, selvom vi selvfølgelig ikke kan garderes os mod alt.
Og det er altså ikke det alt sammen, der er alle de andres skyld.
Vi ved jo alt for godt, at ryger vi – så er chancen for kræft større…er vi for fede, så er chancen for at dø af hjertestop/blodprop større o.s.v., o.s.v.
Selv hører jeg til dem, der ikke ryger mere. Det gjorde jeg for mange år siden – ja, jeg kunne nå op på 40 stykker de dage, hvor jeg stod tidligt nok op. Så røg jeg ind i en kraftig lungebetændelse, jeg røg stadig og fik det så rent ud sagt af h….. til.
Min hoste var "medfødt bronkitis" (forsøgte jeg at bilde mig selv ind), men både min kære hustru og min læge mente nu nok det var på tide at holde inde med tobakken. Det gjorde jeg så, og pludselig var min vejrtrækning bedre, og den "medfødte bronkitis" forsvandt som "dug for solen".
Nu synes de så – den selvsamme hustru og den samme læge – at nu er min vægt røget et stykke for langt op over den her magiske grænse, hvor man siger, at en rigtig mand skal være.
For en lille måneds tid siden kunne de sige det nok så meget – men nu…!
Nu må jeg nok give dem ret…
Ovenpå en jul, hvor man har haft så forbandet travlt, at man slet ikke har haft tid til at få den her motion, som man ellers elsker så højt, så er vægten røget endnu højere op.
Det har selvfølgelig ikke noget med at gøre, at man har været til et par frokoster mere end sædvanligt. Der var da godt nok både røget ål, flæskesteg og and hver gang – og lidt vin fik man vel også hist og her – men så har det vel heller ikke været værre…?
Jo, det skal jeg love for! Spørg bare den arme badeværelsesvægt…!
Men så er det jo godt, at vi har den her nytårsaften. Alt det dårlige bliver som nævnt lagt bag os. Nu skal vi kigge frem, og der er nu ikke noget som et rigtig godt "nytårs-løfte".
Mit er klart – jeg vil tabe nøjagtig 13 kilo før jeg er tilfreds. Ikke noget med alle de her lokkende slankekure med pulver o.s.v. Der bliver skåret ned på fedtet i den daglige husholdning, og der bliver indført daglige rutiner med motion, som jo er lige så vigtigt som noget andet i denne verden.
For det gælder jo vores helbred, og det er et af de steder, hvor vi hver især godt selv kan gøre noget. Og ærlig talt, så vil det da være lidt tåbeligt, hvis man i denne situation også forsøger at overbevise andre – og ikke mindst sig selv – om, at det alt sammen er alle de andres skyld…
PS! I denne skrivende stund – tirsdag eftermiddag den 29. december – må jeg da også være ærlig og sige, at jeg er glad og lykkelig for, at der fortsat er mange, mange timer til årsskiftet – så jeg glæder mig fortsat til en rigtig hyggelig hjemmeaften den 31. december, hvor den skal få lov at stå på en lækker 4/5-retters menu, med kølig hvidvin, en udvalgt rødvin, champagne både til dronningens nytårstale og igen kl. 24.00 – måske med et lille stykke kransekage til – men så starter mit "nye" liv også, sammen med det nye, spændende – og sunde – år…
- endnu engang rigtig godt nytår!

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.