Tre indbrud i Strøby Egede
Indbrud i villaer – Strøby Egede
.
Tirsdag kl. 13.02 blev anmeldt om indbrud på Engvangsvej i Strøby Egede, hvilket er sket tirsdag mellem kl. 10.30 og kl. 13.00. Et vindue brudt op. Fra stedet stjålet smykker, kontanter og tre PH-lamper fra køkken.
Kl. 13.13 fik politiet anmeldelse fra Stevnsvej, hvor der også havde været indbrud tirsdag mellem kl. 11.00 og kl. 11.30. Et vindue brudt op. To udenlandske mænd set af vidne. Begge sorthårede, iført sort tøj/læderjakker. Fra stedet er stjålet kontanter.
Indbrud i villa – Strøby Egede
.
Kl. 14.30 blev anmeldt om indbrud på Stevnsvej i Strøby Egede, hvor der var knust en rude i en dør. Fra stedet stjålet bærbar PC, smykker og sølvtøj. To mænd set på stedet af en anmelder. Et vidne så, at der på Lensgårdsvej i Strøby Egede blev stillet poser, der muligt indeholdt tyvekoster.
En sølvgrå Ford Mondeo med en mørk mand, 190 cm høj, iført sort dynejakke og en anden mand, udlænding med skæg, blev set ved stedet. Det lykkedes ikke at finde frem til bilen på trods af, at flere politipatruljer kiggede efter bilen og mændene.
Anholdelse – Greve
.
Tirsdag kl. 17.03 blev en 14-årig dreng fra Solrød Strand anholdt af politiet i forbindelse med røveri mod Q 8 i Greve, hvor en 16-årig tidligere på dagen blev varetægtsfængslet. Den 14-årige blev afhørt af politiet og løsladt ud på aftenen. Sagen overgives nu til de sociale myndigheder, da den 14-årige ikke kan straffes på grund af sin alder.
Indbrud i villa – Fjællebro
.
Tirsdag kl. 17.14 blev politiet sendt til Fjellebrohuse, hvor en polsk indregistreret bil var set ved et hus. En anmelder forfulgte bilen og ved Kværkeby skole blev bilen standset. Politiet undersøgte bil og fører, men der var intet grundlag for at tilbageholde føreren af bilen, da der ikke blev fundet noget mistænkeligt i bilen.
Det er fint, at en anmelder reagerer på noget mistænkeligt, og politiet rykker gerne ud til lignende sager, der i bedste fald kunne føre til opklaring af indbrud.
Indbrud i villa – Gevninge, Lejre
.
Tirsdag aften kl. 18.30 anmeldte en villaejer på Skovager i Gevninge, at der netop havde været indbrud. Et vindue blev brudt op, men der blev ikke stjålet noget. Ejeren hørte tyven stikke af ind over nabogrunden, men så ham ikke, så der er ikke nogen beskrivelse af ham.