Nytårsbal med Bamses Venner
Hvidovre Kulturråd holder igen Nytårsbal for Hvidovres borgere
Der bliver tale om en totaloplevelse startende med en velsmagende tre retters menu og afsluttende med knap tre timers fællessang og dans, godt styret og akkompagneret af legendariske BAMSES VENNER. Et band der vel næppe behøver introduktion, efter mere end 35 år på landevejene og et utal af nr. 1 hits på dansktoppen. Hits som ¿Vimmersvej¿, ¿En lille båd der gynger¿, ¿Kongens have¿ og den højaktuelle, i sådan en klimakonferencetid ¿Sammen vender vi strømmen¿ er jo nærmest barnelærdom. Flemming Bamse Jørgensen der i 2009 gjorde rent bord, og tog sejren med hjem til Århus i DR1¿s Allstar kor konkurrence, er her tilbage i vante omgivelser med bandet, og klar til at levere hit på hit fra den aktuelle dobbelt CD med 40 af de allerstørste B&V hits. Til at varme op under festen, binde det hele sammen og frem for alt holde dampen oppe i pauserne, hvor Bamse og vennerne skal tørre sveden af panden, kommer DJ Kasper Krüger, en moden og velrenommeret Diskjockey og radiovært med mere end 20 års erfaring i branchen. - Sidst men absolut ikke mindst er vi stolte af som special guests at kunne præsentere Highlights fra DANALUND UNGDOMSHUS¿s succes fra sommeren 2009, musicalen ¿ROCK CIRCUS¿. En musical der kørte for total udsolgte huse og med fremragende publikumsanmeldelser, lyder det fra Kulturrådet. Som du sikkert kan fornemme, bliver der masser af oplevelser til såvel øjne, øre samt gane, alt sammen leveret i den kendte hyggelige atmosfære og velpyntede medborgersal, og alt dette får man for kun 395,- Billetter til arrangementet kan købes på hvidovrebilletten.dk, HvidovreBibliotekerne, eller tlf. 36 39 20 50.