Tricktyve på spil juleaften
En 63-årig mand fra Kirke-Såby fik sig en ubehagelig overraskelse, da tre tricktyve forsøgte at trænge ind i hans bolig juleaften kort før klokken 20. To kvinder i omfangsrige kjoler og en mand i mørkt tøj forsøgte at overbevise den 63-årige beboer om, at deres bil var gået i stykker, og at de gerne ville have lidt vand. De forsøgte at åbne døren ind til boligen. Men beboeren var hurtig og nåede at få døren låst, hvorefter han ringede til politiet. Politiet har endnu ikke fået fat i de tre tricktyve, oplyser Jan Lauritzen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
ag