Kanonslag beslaglagt i Borup
En 16-årig dreng i Borup får ikke glæde af seks kanonslag, han havde anskaffet sig. Politiet beslaglagde sent fredag aften ungersvendens fyrværkeri og sigtede ham for overtrædelse af fyrværkeriloven.
Forinden var sprængt en postkasse i stykker i Borup, men politiet kan ikke bevise, at den 16-årige står bag, oplyser politiet i Roskilde.