Jeg er ny i kommunalbestyrelsen - og hvad så?
Nyvalgte og erfarne politikere skal bruge de næste par måneder til finde frem til en fornuftig samarbejdsform
Der er udarbejdet oplæg til introduktion af den nye kommunalbestyrelse som for alvor trækker i arbejdstøjet ved årsskiftet. Introduktionsprogrammet har fokus på i tre overordnede formål: For det første skal de nye medlemmer introduceres til arbejdet i kommunalbestyrelsen - altså alt vedrørende IT-systemer, sagsgange, procedurer og regler. Herudover skal de nye medlemmer introduceres til selve politikerrollen og ansvaret som kommunalbestyrelsesmedlem samt til kommunens politikker og styringsprincipper. For det andet giver det, at den nye kommunalbestyrelse nu starter på en ny fire års periode, mulighed for at sætte fornyet fokus på vigtige politikområder og drøfte nye strategier for kommunens udvikling. Endelig skal den nye kommunalbestyrelse ¿kittes sammen¿ så den hurtigt kan løfte opgaven som en beslutningsdygtig og samarbejdende bestyrelse for den kommunale organisation. Tid til socialt samvær Introduktionsprogrammet skal - med lidt ¿dyre¿ ord samlet sikre, at alle kan indgå i og understøtte de demokratiske processer, som er kommunalbestyrelsens grundlæggende fundament. Introduktionsprogrammet er opbygget, så der i januar er fokus på de praktiske ting, som eksempelvis brugen af IT-systemer og sagsgange. For nye medlemmer er der også i januar tilbud om Kattegat-kurset , som er et kursustilbud, hvor nyvalgte politikere på tværs af kommuner introduceres til kommunalbestyrelsesarbejdet og til prioriteringer, dilemmaer og udfordringer. I februar foreslås afviklet et eksternt seminar med overnatning med fokus på kommunens styringsprincipper og politikerrollen. Seminaret planlægges, så der også bliver tid til socialt samvær. Herefter foreslås en seminarrække i marts/april og april/maj, hvor kommunalbestyrelsen drøfter visioner og fremadrettede strategier med afsæt i oplæg og materialer, der beskriver nuværende praksis og konkrete forslag til, hvordan de kommende udfordringer og dilemmaer kan håndteres på udvalgte politikområder. Kommunen har traditionelt arbejdet med perspektivnotater, som tager fat i et eller få serviceområder med henblik på en bred analyse af områdets udfordringer og perspektiver. Med afsæt i erfaringerne fra perspektivnotaterne vil seminarrækken udgøre rammen for en politisk debat om områder, som der er politisk ønske om at have særlig fokus på. Enten fordi der er ønske om at få udviklet nye politikker og strategier eller fordi det er områder som er særligt udfordrende eller problemfyldte i dag.