Skattesmæk til kommunens kirker
Skal betale 7,5 millioner kroner tilbage som følge af forkert indtægtsgrundlag for kirkeskatten i 2007
Roskilde Kommunes sogne er ramt af et alvorligt skattesmæk på omkring 7,5 millioner kroner. Pengene skal findes ved at presse hver enkelt kirkebudget i 2010, og det er en smertefuld øvelse, erfarer Roskilde Avis.
Hos eksempelvis Domsognet har man skulle finde 552.000 kroner for at tilbagebetale sin del af for meget udbetalt kirkeskat.
- Vi sløjfer tårnblæsning fra domkirkens spir på konfirmationsdage og vi skærer ned i antallet af koncerter i 2010. Desuden har vi gennemgået alt fra post og porto til el- og varmeforbrug i alle bygninger, fortæller Uffe Nielsen, administrationschef hos Domsognet.
Skattesmækket skyldes to ting: En fejlslagen forventing til grundlaget for kirkeskatten i Roskilde Kommune tilbage i 2007, plus en ny fordelingsnøgle i Kirkeministeriet for brugen af den såkaldte landskirkeskat til præstelønninger med mere.
For Roskildes sogne betyder den nye fordelingsnøgle, at man er blevet opkrævet yderligere 3,5 millioner kroner, fortæller domprovst Jens Arndt.
Tog fejl af skattegrundlag
Resten af skattesmækket skyldes, at man hos kommunen har været for optimistisk med tallene og har haft for høje forventninger til borgernes lønindkomst i 2007.
Kommunen fastsatte sit skattegrundlag (og dermed kirkeskatten) udfra det, man kalder det selvbudgetterende princip. Det giver fordele i opgangstider. Men i nedgangstider, som så småt indfandt sig i 2007, giver det statsgaranterede udskrivningsgrundlag fordele.
Summa sumarum blev der reelt indbetalt mindre kirkeskat i Roskilde, end der blev brugt rundt omkring i de kirkelige budgetter.
Det rigtige princip
- Man bliver først færdig med at gøre tallene fra 2007 op i 2009. Og i 2009 lægger sognene budgetterne for 2010, som så skal tage højde for tilbagebetaling af for meget modtaget skat, forklarer administrationschef ved Roskilde Domsogn Uffe Nielsen.
Vice-kommunaldirektør Mogens Ravn bekræfter, at kommunen indirekte har afstedkommet et problem for kirkernes budgetter i 2010.
- Vi har holdt kirkeskatte-procenten i ro, og vi er stadig sikre på, at det selvbudgetterende princip var det rigtige at benytte i kommunens budget i 2007. Det var ikke en dumhed. Men det gav ikke lige så store fordele som antaget.
Kommunen har på grund af den kriseramte samfundsøkonomi anlagt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for årene 2008 og 2009 og bruger det igen for 2010.
Til spørgsmålet, om udmeldelser af folkekirken har betydning i sagen, svarer domprovst Jens Arndt afvisende:
- Det vil man naturligvis kunne se på lang sigt, men ikke på kort sigt.
Han tilføjer, at man fra provsti-udvalgets side ikke ønker, at kirkeskatten i kommunen sættes op fra det nuværende niveau på 0,84 procent.