Kommunen løber fra ansvar
Som borger i Veddelev Landsby og nabo til en ulovligt opsat mobilmast blev jeg umiddelbart glad for i Roskilde Avis (uge 50) at kunne læse, at politikerne i Teknik- og Miljøudvalget har fået nye retningslinjer for opsættelse af mobilmaster, så berørte borgere inddrages og lokalplaner overholdes.
Glæden blev dog hurtigt udskiftet med en dårlig smag i munden. Hævder Roskilde Kommune virkelig, at de af Folketinget har fået retningslinjer til at blæse på eksisterende lokalplaner? Og som i Veddelevs tilfælde stik mod den bevarende lokalplan at opsætte en mast på højde med rundetårn umiddelbart ved siden af bevaringsværdige stråtækte bindingsværkshuse fra 1700-tallet?
Prøver Roskilde Kommune igen at løbe fra deres ansvar for den åbenlyse fejl, de har begået, og som de nægter at rette op på?
Rune Abrahamsson
Veddelev Bygade 48
Veddelev.