Frem med kunsten
Hvidovre Censurerede Udstilling (HCU) 2010 finder sted fra den 27. februar 2010 til den 20. marts 2010
Tilmeldingen foregår på HCU¿s hjemmeside www.hcu-tilmelding.dk/ . Der er frist frem til den 29. januar. HCU er en landsdækkende, censureret udstilling, der finder sted hvert andet år. Bag udstillingen står Kunstnersammenslutningen K21, Hvidovre Kunstforening, Hvidovre Hovedbibliotek og Hvidovre Kommunes Kultursekretariat. Formålet er at skaffe kunstnerne en ekstra platform ud over de eksisterende store censurerede udstillinger, og at præsentere ny varieret kunst i Hvidovre. De første udstillinger fandt sted hvert år fra 1990 til 1998, hvorefter udstillingerne er blevet afholdt hvert andet år. Tilmeldingstallet ligger normalt på mellem 200-300 kunstnere. Ved tilmelding tilmeldes 1-5 værker i samme kategori. Det er muligt at indsende flere tilmeldinger med værker i forskellige kategorier. Tilmeldingen er dog først gældende efter betaling af tilmeldingsgebyr. Selve censureringen foregår den 15., 16. og 17. februar. Censorerne er Anne Thorseth, Eva Öhrling, Martin Fasting og Claus Handgaard Jørgensen.