5.B viser digitale portrætter
Udstilling på Holmegård Bibliotek
Det er 5 B på Holmegårdsskolen, der de sidste uger har arbejdet og leget med programmet Paint.NET. De har hver især fundet et portræt af sig selv, og så har de manipuleret og benyttet alle de sjove værktøjer, der findes i programmet. Resultatet er blevet 23 meget forskellige og meget flotte portrætter. Kom og se om du kan kende dem fra 5 B. Udstillingen kan ses i Holmegård Biblioteks åbningstid.