Den grimme ælling
Hvidovre Teaterforening byder på dukkeforestilling
Dér ligger det, ægget. Alle venter spændt, for om lidt sker det. Om lidt vil den lille ælling komme ud af sit æg, og forestillingen kan begynde. Forestillingen om ællingens dans gennem livet i en hønsegård, hvor det anderledes er forkert, og hvor hvert et trin handler om at følge de andre. Det er slet ikke let, når man er en klodset lille tumling.Men forude venter en forunderlig forvandling. Hvidovre Teaterforening byder denne lørdag, på Teater Vestvolden, på en dukkeforestilling, inspireret af dans og med klassisk musik i nye fortolkninger - spundet over H.C. Andersens elskede eventyr. Medvirkende er Outi Sippola og Sif Jessen Hymøller. Instruktion: Bjarne Sandborg. Forestillingen varer ca.45 min. Man kan bestille billet på telefon 36 49 66 06 onsdag og torsdag ml. kl. 10.00- 16.00, eller maile til posthvidovreteaterforening.dk. Man er også velkommen til at dukke op i døren en halv time før forestillingen.