En lysestump kan brænde igen
Børnene fra børneklubben High Noon i Avedøre Kirke samler dem ind og husk også frimærker! De tager dem med til børnetræf den sidste lørdag i januar. Så bliver frimærkerne solgt og lysestumperne bliver smeltet om. 20 frivillige medarbejdere tryller gamle stumper om til hele, nye lys. Mindst 80% af det nystøbte lys er gammelt. Rester fra julen, fra en hyggeaften, fra spisebordet kan igen få lov at gøre nytte. Når 10 kilo gamle lysestumper omsmeltes, får de en værdi af 150,- kroner! Du kan købe de nye lys i Avedøre Kirke. Så støtter du Danmission. For værdien af et 30 cm lys kan et barn i Bangladesh gå i skole i en hel dag. For tre meter lys, kan et forældreløst barn i Tanzania være i kostskole en hel dag, så opfordringen lyder: Aflever dem i Avedøre Kirke.