Medicinprojekt droppet
Idé med at gennemgå medicin hos hjemmeboende ældre kan ikke betale sig
Det spørgsmål stillede Socialudvalgsmedlem Pernille Falcon (T) i foråret, og nu har Socialforvaltningen vurderet effekten. - I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets behandling af budget 2010 blev forvaltningen anmodet om, at vurdere effekten og udgiften ved gennemførelse af et medicinprojekt med henblik på at sikre borgere en større livskvalitet gennem rigtig medicinering, skriver forvaltningen i referatet af sidste udvalgsmøde. Men Socialforvaltningen besluttede på mødet, at medicinprojektet skulle droppes. Det skete på baggrund af de data, forvaltningen havde samlet ind samt estimeringen af udgifterne, det ville koste kommunen at gennemføre projekt. Det var Falcons idé, at et medicinprojekt kunne skabe bedre livskvalitet for den enkelte borger ¿ og samtidig spare kommunen for nogle penge i forbindelse med den kommunale udgift til medfinansiering af medicin. - Jeg spurgte, om det ville være relevant at sikre en medicingennemgang af de hjemmeboende pensionister under hjemmeplejen med henblik på, om der var medicinering, der kunne ændres. Baggrunden var, at vi ved besøg på plejehjem fik en opmærksomhed på, at ældre, når de kom på plejehjem, ofte kunne nedtrappes fra en del af medicineringen, siger Pernille Falcon. Det er egen læges ansvar at sikre den relevante medicinering, men det var Falcons forestilling, at et sådant projekt ville kunne bidrage til forstærket fokus. Socialforvaltningen er i stedet i gang med at drøfte ¿følge hjem¿-ordninger med regionen og de praktiserende læger for de ældremedicinske patienter, og det vil bl.a. indeholde en fælles medicingennemgang.