¿I nedlægger os¿

Personalet på Pædagogisk Center fik notat om omlægning 24 timer før sagen skulle behandles i Skoleudvalget ¿ frygter at kvaliteten forringes

Artiklens øverste billede
Pædagogisk Center har i mange år ligget på den nedlagte Strandmarksskole.

Personalet på Pædagogisk Center er ikke i tvivl: Besluttes forslaget om at splitte Pædagogisk Center for alle vinde, vil man tabe en helhed, der er guld værd for skolerne i Hvidovre. - Kvaliteten forringes og det tætte, målrettede arbejde med den pædagogiske udvikling splittes op. Den synergi-effekt, der opstår af afdelingernes placering i samme nære miljø, bidrager optimalt til udviklingen, siger medarbejderne. Besparelsen er en del af budgetaftalen 2010, og forleden skulle Skoleudvalget tage stilling til, hvordan besparelsen skal udmøntes. Skole- og Kulturforvaltningens forslag om at spare de to millioner kroner årligt ved at omlægge Pædagogisk Center blev vedtaget og er nu sendt videre til behandling i Kommunalbestyrelsen ¿ Forslaget lyder, at Pædagogisk Center overflyttes til Skole- og Kulturforvaltningen, og at yderligere tre konsulenter fra PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - flyttes med. Forvaltning står bag oplæg Kulturdirektør Erik Pedersen, der er øverste chef for Skole- og Kulturforvaltningen, siger til Hvidovre Avis, at han trods kritikken står 100 % bag oplægget, som nu skal behandles politisk. - Jeg kan naturligvis ikke udtale mig om den politiske vedtagelse af sagen, men som forvaltning har vi lavet et oplæg til udmøntningen som både skaffer plads på Strandmarksskolen og sparer de to mio. kr., som vi skal spare ifølge budgettet, siger Erik Pedersen og fortsætter: - Hvis man skulle starte forfra med den pædagogiske udvikling i Hvidovre, tror jeg ikke på, at man i dag ville lægge tre institutioner tre forskellige steder. Man ville netop forsøge at samle PPR, PC og forvaltningen. Så jeg mener ikke, at der er tale om en forringelse, nærmere tværtimod, siger kulturdirektøren. I forhold til de administrative funktioner, der forsvinder ved forslaget, påpeger Erik Pedersen, at forvaltningen ville gøre et dårligt stykke arbejde, hvis ikke man i den nuværende økonomiske situation peger på steder at spare. Notat et døgn for møde Medarbejderne på Pædagogisk Center ¿beklager¿, at man først fik forelagt notatet om omlægningen 24 timer før, punktet skulle behandles i Skoleudvalget. - Det er kort tid for en organisation til at udtale sig om sin egen eksistens, siger medarbejderne. Og det giver Erik Pedersen dem ret i. - Det havde været dejligt, hvis det kunne være nået frem inden. Men den slags tager tid, og vi har da også været i dialog med enkeltpersoner på PC, inden notatet kom ud, siger kulturdirektøren. Medarbejderne på PC undrer sig over, at Skoleforvaltningen vil nedlægge Pædagogisk Center uden at gøre brug af de systematikker, PC ellers selv er underlagt, nemlig målsætning, handleplaner, evaluering og statusudarbejdelse. - Vi er dybt undrende og meget skuffede over, at denne systematik ikke ligger til grund for notatets konsekvenser - en nedlæggelse af PC, siger personalet. Liste T vil drøfte sagen yderligere Liste T¿s Pernille Falcon, der som medlem af Skoleudvalget drøftede punktet for nylig, har begæret sagen i Kommunalbestyrelsen for her at kunne drøfte indvendingerne fra Pædagogisk Center og fra PPR. - Liste T har stemt imod besparelsen, fordi PC er en vigtig drivkraft i videreudviklingen af skolerne og i kurser og efteruddannelse af lærerne. Forslaget fra forvaltningen indebærer, at der er flere stillinger, der forsvinder, en opsplitning af konsulenterne, it-medarbejderne og konsulenten for pædagogisk brug af it i undervisningen flyttes over i den centrale it-afdeling på rådhuset. Det er for vigtige beslutninger til, at de bare skal træffes uden, at udvalget og kommunalbestyrelsen har fået tid til at forholde sig til de overvejelser og indvendinger, der er fra PPR og fra personalet på PC, siger Pernille Falcon. Hun fremhæver, at overflytningen til forvaltningen i Medborgerhuset kommer til at betyde, at hele det kreative miljø forsvinder, hvilket vil blive et tab i dagligdagen for de mange lærere, der gør brug af PC. - Jeg tror ikke, at den problematik har været tilstrækkelig tydelig for flertallet i hele budgetforløbet, siger Falcon. Hvidovrebibliotekerne overtager jobbet Næsten alle skoler i kommunen har indgivet protestudtalelser overfor den planlagte omlægning af PC Andre kritikere af forslaget siger til Hvidovre Avis, at det bl.a. bekymrer, at HvidovreBibliotekerne skal overtage de fælles indkøb af skolemateriale. Ekspertisen har ifølge Hvidovre Avis¿ kilder altid ligget hos PC, og selvom der er respekt om bibliotekarernes arbejde, har HvidovreBibliotekerne ikke den samme indsigt i skole- og pædagogverdenen som de pædagogiske konsulenter på Pædagogisk Center. PC er i dag en samlet enhed, der består af en række afdelinger i et tæt samarbejde. Målet er den pædagogiske udvikling af skolerne og af skolevæsenet i Hvidovre. PC har hjemme på den nedlagte Strandmarksskole.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.