Finder Julemanden ud af, hvilket dyr Rudolf er?

¿Hur-nisse-ra, hvor er det herligt. Jeg kunne ikke selv komme i tanke om, hvilket dyr Rudolf var - men Rudolf er selvfølgelig stærk som en okse - en bisonokse¿, griner Julemanden. Han er stadig lidt omtåget, for feberen er ikke forsvundet. Han skiftevis fryser og sveder, men lige nu kan intet slå ham ud. Med favnen fuld af grønne kuponer fra Hvidovre Avis¿ læsere, går han ud i køkkenet til Nissemor. Hvis ikke han havde været så forkølet, havde han kunnet dufte de prægtige klejner, Nissemor havde lavet som juleknas til de hårdt arbejdende nisser på værkstedet. ¿Kære lille Nissemor, kan du se, hvor mange venner jeg har i Hvidovre? De har alle sammen sendt mig grønne julekort. Og ja, jeg må jo indrømme, at de søde læsere også har hjulpet mig lidt med at finde ud af, hvilket dyr Rudolf er. Jeg har tænkt på et dyr, og så har de skrevet, hvilket dyr jeg tænkte på. Er det ikke smart? De siger, at jeg tænkte på en bisonokse. Er det rigtigt, Nissemor?¿ Julemandens hustru kigger med de blideste øjne på Julemanden. Så kigger hun på hans mave, der er svundet kraftigt ind de sidste par uger. Han ligner slet ikke den gode gamle Julemanden, hvis bælte altid er faretruende nær ved at sprænge. ¿Jamen, Julemanden, din feber har vist forårsaget en kraftig nedsmeltning af dit julefedt. Se nu her: Du får 24 klejner, 24 vaniljekranse og 24 brunkager. Så går du ind i seng. Du skal fedes op! Og i øvrigt: Nej. Rudolf er desværre ikke en bisonokse¿. Julemanden trasker ind med sine store grabber fulde af småkager. Han sætter sig på sengen og kigger mismodigt ned på kagerne. ¿Hvorfor kan jeg dog ikke hitte ud af det?¿, tænker han for sig selv. Men så, pludselig, får han øje på brunkagerne. Det er som om tågerne letter og feberen langsomt siver ud af kroppen. For noget dæmrer¿ Foran ham ligger de fineste brune kager stanset ud med en form. Normalt plejer Nissemor at stanse dem ud som Julemanden selv - sådan for at stive ham lidt af op mod den største aften af alle - men nu er det ikke et selvportræt, Julemanden kigger på. Foran ham ligger et dyr. Det har et flot gevir ovenpå hovedet. På fødderne er der klove. Det ligner et prægtigt dyr. Mens Julemanden sidder der og kigger forundret på Nissemors lille hint, lyder der er en lyd udenfor vinduet. Det klirrer. Og lyden af næsebor, der vibrerer i den kolde vinterkulde, når Julemandens ører. Julemanden vender sig om, og foran ham står en levendegørelse af brunkagen. Geviret er prægtigt. Klovene kraftige. Og der er lange totter af hår mellem tæerne. Han vejer nok 150 kg, dyret med de store, varme næsebor. Men mest fremtrædende er den store røde næse, der nærmest lyser himlen op. Oven på geviret balancerer en bakke. På bakken er der et stort glas med en drik så varm, at dampen ryger kraftigt op mod nattens julestjerner. Dyret kigger venligt på Julemanden og bukker hovedet. Med et kattedyrs elegance glider glasset fra bakken ned i Julemandens fremstrakte hånd. Den dufter herligt, drikken. Den er rød og indbydende. Op til overfladen dukker en mandel op, skarpt forfulgt af en svampet rosin. Det er - gløgg! Julemanden drikker den varme drik så hurtigt, at han næsten brænder sig på tungen. Han kan smage, at der er rom i. Og næsten - som dug for solen - forsvinder feberen fra hans pande. Han ser klart. Kigger på dyret foran ham. Og konstaterer højlydt: ¿Rudolf, min ven. Dit prægtige RENSDYR.¿ Jo, Julemanden nåede inden jul at finde ud af, hvilket dyr, Rudolf er. Han blev godt hjulpet på vej hele december igennem af jer, kære læsere, som trofaste uge efter uge forsøgte at hjælpe Julemanden med at finde frem til det dyr, han havde i sine tanker, men ikke kunne huske navnet på. Som tak har 51 heldige læsere vundet flotte præmier udlovet af Hvidovre Avis¿ juleglade annoncører. Rudolf er et rensdyr. Med en rød tud. Og på torsdag - Juleaften - kan Rudolf og Julemanden tage rundt til børn i hele verden, også i Hvidovre, fordi influenzaens tåger forsvandt, og fordi han løste julens gåde. Rigtig glædelig jul til alle avisens læsere.