Verdens børn leger sig til viden om dansk energi
Forleden var skolebørn fra børneklimatopmødet på besøg på Amagerforbrænding for at opleve de miljøvenlige energi-teknologier
Drengene går for tiden i skole sammen med børn fra Polen og Portugal, som er i Danmark til børneklimatopmødet. Den multinationale børneflok flyttede inde i en mobil energiby på Amagerforbrænding. Her skulle de blandt andet bygge solceller og varme pandekager med energi fra affald. - Formålet med energibyen er at lade børnene leve i de miljøvenlige energi-teknologier. På den måde lærer de for eksempel, at affald ikke bare skal smides væk, men har værdi i form af varme, fortæller kommunikationsmedarbejder Susanne Christiansen fra Amagerforbrænding. På tur til skolegårdene Energibyen kaldes Mobile Science Center og er resultatet af et samarbejde med Københavns Kommune. Byen er bygget ind i to ombyggede containere, som skal på turne til foråret.- Mobile Science Center bliver en del af Amagerforbrændings skoletjeneste.. Her kan skoler bestille et besøg fra energibyen, som så kommer ud i skolegården og kan bruges i undervisningen, siger Susanne Christiansen.