Swingende Lucia sørgede for godt humør
Der var ingen lys i håret, langsomme skridt og toner, da femte klasserne fra Tjørnegårdsskolen optrådte med Lucia-sang på Gimle mandag formiddag for de andre elever på skolen. I stedet var der lagt op til den helt store gospel-koncert, hvor også en noget mere rytmisk Lucia-sang var på programmet. Sangene swingede så meget, at selv de ældste elever fik smil på læberne. Senere på dagen fik femte klasses forældre fornøjelsen af at høre børnene give endnu en koncert på Gimle. ag