Danskernes bolighumør stiger
For første gang siden boligpriserne begyndte at falde, venter flere danskere nu uændrede eller stigende boligpriser frem for fald. Vi ser flere og flere købere i markedet, fortæller Statsautoriseret Ejendomsmægler & Valuar, Allan Wolff Nielsen fra, Nyboli
Danskerne er ved at ryste krisen og de seneste år boligprisfald af sig, viser en helt frisk måling af tilliden til boligmarkedet.
For første gang siden boligpriserne begyndte at falde i slutningen af 2007 og begyndelsen af 2008, venter 71 pct. af danskerne nu stigende eller uændrede priser frem for fald, fremgår det af Nykredits Huspristillid, der måler tilliden til boligmarkedet.
Ved årsskiftet, hvor finanskrisen pressede boligmarkedet i bund lå huspristilliden på minus 33, men er i 4. kvartal vendt til plus 1.
-Der er sket en meget markant vending på boligmarkedet. Først på året gik det fortsat trægt med boligsalget, men hen over sommeren og i de første efterårsmåneder har vi set flere og flere købere i markedet og sælger et stigende antal boliger, så det tyder på, at tilliden også er ved at udmønte sig i, at flere tør købe bolig, siger Statsautoriseret Ejendomsmægler & Valuar, Allan Wolff Nielsen fra, Nybolig - Køge.