Sendt ud af pokalen af kyniske nordmænd
Hvidovre Attack tabte pokalsemifinalen til Hafnia og er ude i glemslens tåger
Attack havde været inde i en fantastisk periode med to sejre over Rødovre og en over Hafnia. Sejre, der betød, at man havde lagt sig i spidsen af Umbro Ligaen. Men en ting er ligaen, noget andet er, når der skal spilles knald og fald-kampe i pokalen. Alt på et bræt. Vinderen videre, taberen glemt. Taberen blev Attack. Sendt ud i pokalturneringens glemsel af tre nordmænd. Hafnias tre dygtige nordmænd. Kyniske, effektive og målfarlige. Videre er Hafnia. Vinder med 7-6 efter en fantastisk spændende og intens kamp, der bød på alt det, der gør, at en pokalturnering har en berettigelse. - Attack startede fantastisk, fortæller Sune Odér. - Allerede i første skift var Jacob Andersen ved at bringe hjemmeholdet i front. Føringen kom i næste skift. Et hurtigt trækskud fra midten over målmandens skulder. 1-0. Men lige så effektivt svar fra Hafnias Tore Kvaslerud; den spiller, der hver gang volder så store problemer for Attack. Anfører Andersen var ligeglad. Næste skift, endnu et mål. Og så stillingskrig. Hafnia arbejdede sig tilbage i kampen efter at være blevet blæst ud i starten. Attack slækkede uforståeligt på tempoet, og på et frislag, som man ellers havde haft fokus på skulle stoppes, bragte Hafnia balance i tingene. En lidt heldig afslutning, men mål alligevel. Tre minutter senere kom føringen til gæsterne... - Yderligere to minutter senere udvisning til Attacks Kim Riedel, og netop som man troede, at man havde overlevet udvisningen, opstod klumpspil inde foran mål. Ingen vidste, hvor bolden var, og til sidst slog Attacks målmand, Kenneth Larsen, bolden ind.Hafnias momentum fortsatte ind i anden periode. En pasning fra backen bliver fra midten helt ude i siden knaldet op i krogen på et flot slagskud af Tore Kvaslerud. Attack virkede slået. Men netop som man sad med den følelse, rykkede holdet tættere sammen. Attack er stærkest som hold. Når alle arbejder for hinanden. Løber de rigtige steder og får de rigtige pasninger. Når de forreste spillere bliver det første led i forsvaret og lukker af. Når backerne bliver de første i angrebet... - En udvisning til Hafnia satte gang i pokal-comebacket. Stefan Hedorf med et velkendt trækskud. Inde foran mål stod Tonny Jensen og fjernede alt udsyn for Hafnias målmand. Bare to minutter senere blev Hafnias føring mindsket til en, da Jacob Andersen for tredje gang i kampen scorede. Hedorf ville ikke stå tilbage for sin anfører. Med fem minutter tilbage af perioden fuldførte han comebacket. Og så bare to minutter før perioden løb ud. 5-6 inden de sidste tyve minutter... - Trejde periode blev et Attack-pres. Hafnia forsvarede sin føring med en velspillende Bjørneboe i målet. Der skulle en kontra til, før balancen blev genskabt. Jeg brød et angreb og førte selv bolden op i midten, og gjorde med et trækskud det til 6-6. Var kampen Attacks nu? - Man fornemmede det. Hjemmeholdet var dominerende, skabte fortsat chancer, men kunne ikke score. Og så skete det igen. En nordmand. Hafnias nyeste; Per Brath, med et trækskud fra midten. Eksemplificeringen af, hvor Attack ikke kunne lukke ned for gæsterne. Skuddene fra midten, hvor spillerne trækker ind over midten. Fire minutter tilbage til endnu en gang at skabe balance i regnskabet. Med halvandet minut tilbage kom den gylden chance, da Hafnia fik en udvisning. Det ene skud efter det andet haglede mod målet. Ramte stolper, backer og målmanden. Ind kom den ikke. Og så lød hornet. Hafnia i finalen. I Avedøre Idrætscenter den 27. december. Attack ude i glemslen...