Roskilde vil ud af regionen

Hvis ikke Region Sjælland lægger sit supersygehus i Roskilde, så kan konsekvensen blive, at Roskilde Kommune søger om optagelse i Region Hovedstaden

Slaget om Region Sjællands supersygehus er allede i fuld gang, selvom det nyvalgte regionsråd først tiltræder med årsskiftet. Økonomiudvalget i Roskilde Kommune nikkede onsdag aften ja til det 12-siders oplæg, som byrådet sender til Region Sjælland efter mødet på onsdag. Af det fremgår en lang række argumenter for, hvorfor Roskilde er det eneste rigtige sted at placere regionens kommende supersygehus. Men en af ting, som ikke fremgår af oplægget, er, at Roskilde Kommune overvejer at melde sig ud af Region Sjælland, hvis ikke supersygehuset får adresse her i lokalområdet. - I denne forhandlingssituation vil vi fremvise vores dyder i stedet for at true med noget, som vi ikke har nogen indflydelse på alligevel. Men det er klart, at bliver hovedsygehuset ikke lagt i Roskilde, så vil vores befolkning orientere sig mod hovedstadens sygehuse. Det vil undergrave sygehusøkonomien i Region Sjælland, og det har vi tænkt os at gøre regionen opmærksom på, at det kan blive resultatet, siger Poul Lindor Nielsen. Han vil ikke afvise, at Roskilde Kommune kan finde på at søge Folketinget om at blive medlem af Region Hovedstaden, hvis Region Sjælland ikke tilgodeser byen med supersygehuset. Argumentationen går på, at Roskilde blev tvunget med i Region Sjælland dels på grund af det velfungerende sygehus og dels på grund af befolkningsgrundlaget. Region Sjælland havde nemlig hårdt brug for begge dele for at have et tilstrækkeligt grundlag. Hvis Roskilde Syghus derfor skæres ned til et minimum og indbyggerne søger hospitalsbehandling i hovedstadsområdet, så bortfalder argumentet for, at Roskilde Kommune skal være en del af Region Sjælland. Apoteker og stifteren af Sygehusgruppen, Paul Bundgaard, mener, at argumentationen bag Roskilde som en del af Region Sjælland falder bort, hvis ikke kommunen får supersygehuset. - Da Region Sjælland blev dannet var det nødvendigt at gøre det tidligere Roskilde Amt til en del af regionen for at den kunne have et ordentligt sygehusvæsen og befolkningsgrundlag, som var stort nok. Så der er ingen begrundelse for, at Roskilde Kommune skal være en del af Region Sjælland, hvis sygehusudviklingen går byen forbi. Så må man tage den beslutning om Roskilde som en del af Region Sjælland op til overvejelse igen, siger Paul Bundgaard. Han er dybt bekymret over, at Roskilde måske ikke får en fremtrædende position i Region Sjællands sygehusstruktur. - Så bliver Roskilde Sygehus til et forvokset plejehjem med 5.000 færre arbejdspladser end i dag. Så det er både nærliggende og naturligt, at Roskilde i givet fald bliver en del af Region Hovedstaden, siger Paul Bundgaard. 10 pct. af befolkningen i Region Sjælland bor i Roskilde Kommune og 40 pct. af regionens befolkning bor i den nordlige del af regionen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.