Storkoncert på Hillerød Stadion

Fire danske topnavne giver koncert på Hillerød Stadion 8. juni

Artiklens øverste billede
Jens Kofoed står bag projektet. Foto: John Jessen Hansen

 

Målet er penge i kassen. Midlet er musik, fadøl og sommersol. Sådan har mønsteret været i danske provinsbyers sportsklubber i årevis. Indtil videre har Hillerød dog stort set begrænset indsatsen til koncerter i Frederiksborgcentret og det årlige kræmmermarked. Men 8. juni rykker Hillerød Fodbold - en sammenslutning af fem fodboldklubber - en liga op. Her er der nemlig koncert på Hillerød Stadion med fire danske topnavne, der nok er kendt af de fleste: Shu-bi-dua, D-a-d, Kim Larsen og Thomas Helmig. "Vi blev kontaktet af bookeren, der ville høre, om vi var interesserede, og jeg sagde omgående ja på Hillerød Fodbolds vegne," siger Jens Ko-foed, der er formand for HGI's dameafdeling.

7000 billetter

"Vi regner med, at der bliver plads til omkring 7000 besøgende," fortæller Jens Kofoed. Han er så småt gået i gang med at finde de godt 100 frivillige, der skal hjælpe med at stille boder op, servere fadøl og sørge for alt det andet praktiske arbejde. Fodboldsammenslutningen sætter intet på spil ved at arrangere koncerten. Den er på forhånd garanteret et beløb fra bookeren og vil desuden få nogle procenter af ølsalget. Den eneste hindring er nu en godkendelse fra kommunen. "Vi har fået lov til at holde koncerten på en af grusbanerne, men vi vil foretrække at holde den på bane et, hvor der er bedre plads og bedre mulighed for at lukke af. Samtidig har vi behov for grusbanerne til parkering", siger Jens Kofoed. "Kommunen er tilsyneladende bange for, at græsset bliver ødelagt, men det er muligt at løsne det inden, så der ikke sker skader på rødderne. Den slags koncerter holdes jo på græs andre steder." Jens Kofoed vil endnu ikke give et præcis bud på, hvor mange penge fodbolden i Hillerød kan hive hjem på projektet. "Men det skulle gerne blive et trecifret tusind-beløb."

Støtter Unicef

Også Hillerøds status som Unicefby med de forpligtelser til at samle penge ind til afrikanske projekter kan få et løft ved koncerten. "Vi regner med at lægge fem kroner pr. solgt billet, og Unicef kan også have indsamlere herude, så det kan let blive til 50.000 kroner," siger Jens Kofoed, der samtidig lægger op til, at Unicef-navnet kan blive en del af arrangementet. "Koncerten kan komme til at hedde Unicef - Hillerød Open Air 2007."

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.