Bodeling og arv

Kernefamilier er ikke, hvad de har været. Nye ord som bonusfar, papbarn og børn på "gule plader" afspejler, at en familie i dag ud over fælles børn også kan rumme parternes børn fra tidligere forhold. Det er normalt ikke noget, man spekulerer over, men selv om det kan være ubehageligt at tænke på, så er deling af fælles ejendom og arv noget, man bør have overvejet, inden det bliver aktuelt ved dødsfald eller skilsmisse. Knapt så yndigt … Det skulle være så yndigt at følges ad, men det er det ikke altid. Nogle gange går det slet ikke, og ægteskabet skal opløses. De fleste starter med at blive separeret i en periode, og selv om man ikke er endeligt skilt, har man ikke arveret efter hinanden i separationsperioden. Selv om den ene part har særeje, kan der alligevel ved skilsmisse blive tale om, at den økonomisk dårligst stillede får et beløb, der sikrer, at vedkommende ikke bliver urimeligt dårligt stillet ved skilsmissen. Børn deles ikke som var de ting i hjemmet, men skilsmisse giver alligevel ofte anledning til konflikter i forbindelse med forældremyndigheden. Kan ægtefæller ikke blive enige om fælles forældremyndighed, eller hvem der skal have den alene, skal det afgøres ved domstolen. Rettens afgørelse træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Det betyder, at forældremyndigheden for meget små børn oftest går til moderen, mens den for lidt større børn og især drenge lettere går til faderen. Særeje indgår ikke i bodelingen, men har man ingen sådanne aftaler, gælder det, at man har formuefællesskab. Det betyder, at alt det, man ejer, skal opgøres og deles. Det gælder ejerbolig, sommerhus, bil, elektronisk udstyr, pensionsordninger og bankbøger. Min og din pension Tidligere kunne den ene ægtefælle risikere at skulle aflevere halvdelen af sin pension, mens den anden part kunne sikre sin alderdom med både sin egen pension plus halvdelen af den tidligere ægtefælles pension, afhængigt af om det var kapitalpension eller livslang pension. Den skæve fordeling sluttede ved årsskiftet. Som udgangspunkt vil to ægtefæller fremover tage hver deres pension med sig med mindre, det stiller den ene part urimeligt, f.eks. hvis den ene part har haft mulighed for at spare op til pension, mens den anden har været ude af arbejdsmarkedet i længere perioder for at passe de fælles børn. Børnetestamente Som forældre bør man også tænke over, hvad der skal ske med ens børn, hvis begge forældre skulle dø. Et børnetestamente er en erklæring, hvor man har nedskrevet, hvem man gerne vil have, skal overtage ansvaret for ens barn eller børn i tilfælde af, at man selv dør, inden barnet fylder 18 år. Dør kun den ene forælder, vil den længstlevende formodentlig overtage ansvaret, men skulle det ulykkelige ske, at begge forældre omkommer samtidig, er det godt i tide at have gjort sig nogle tanker, om hvad der skal ske, og have en aftale med de personer, som man ønsker at overdrage ansvaret til. Der er ingen formelle krav til et børnetestamente. Det kan skrives på et almindeligt stykke papir, som dateres og underskrives af begge forældre. Testamentet bør opbevares et sted, hvor der er størst sandsynlighed for at det bliver fundet. Tænk på arvingerne Dør man uden at have oprettet et testamente, gælder arveloven. Det betyder, at ens ægtefælle og børn arver først. Er ens børn døde, går arven videre til børnebørn. Ifølge arveloven er ens arvinger opdelt i tre grupper. De nærmeste arvinger er ægtefælle og børn, derefter følger forældre, søskende og deres børn, og i den sidste gruppe finder man bedsteforældre, far- og morbrødre samt fastre og mostre, mens arveloven ikke sender arv videre til ens fætre og kusiner. Har man fælleseje i et ægteskab, og den ene part dør, fordeles arven med en tredjedel til ægtefællen og to tredjedele til børnene. Man kan ændre på denne fordeling ved at oprette testamente, men man kan ikke gøre sine tvangsarvinger (ægtefælle og børn) arveløse. Med et testamente kan man fordele halvdelen af sin formue efter eget valg, mens den anden halvdel skal gå til ægtefælle og børn. Den længst levende kan vælge at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at børn først får arven udbetalt, når den sidste forældre dør eller gifter sig igen. Papirløst ægteskab Man bør oprette testamente til fordel for hinanden, hvis man bor sammen uden at være gift. I modsat fald arver man ikke noget efter hinanden, uanset hvor mange år man har levet sammen. Papirløse ægtefæller kommer også til at betale en såkaldt boafgift på mindst 15 pct. og helt op til 36,25 pct. for dem, der har boet sammen mindre end et par år. Det er en afgift, som gifte er helt fritaget for. Særbørn og fællesbørn Inden for juraen opererer man med begrebet særbørn. Det er børn af tidligere forhold eller ægteskaber. Alle, der har særbørn, bør også oprette testamente. Med et testamente kan man sikre den længstlevende og begrænse børnenes arv til kun at omfatte tvangsarven, eller man kan ligestille alle børnene, som var de fællesbørn. Glæd en organisation Har man hverken børn eller slægtninge, som falder inden for arvelovens rammer, ender arven i statskassen. Den eneste måde at undgå det på er at ved at oprette et testamente, som sikrer, at pengene ender hos de personer eller organisationer, som man gerne vil støtte. (LNB)