Klassisk koncert i Hvidovre
Søndag den 25. marts kl. 15.00 spiller Alexandra Grot, fløjte, (vinder af Carl Nielsen Konkurrence 2006) og Poul Rosenbaum, flygel, musik ved Hvidovre Musikråds koncert i Frihedens Idrætscenter i Teatersalen. De to musikere vil spille J.S. Bach, sonata E-dur. Francis Poulenc, sonata. Alfred Schnittke, fra Suite i gammel stil, Pastorale og Ballet. Andre Jolivet, 2 Incantations, fløjtesolo. Paul Taffanel, Fantasi over temaer fra "Freischütz" af Weber. Alexandra Grot er født i 1981. Hun begyndte at spille klaver hos sin mor, inden hun skiftede til fløjte i en alder af 8 år. Det var efter af havde hørt en koncert med James Galway. Meget hurtigt begyndte hun selv at give koncerter og deltage i konkurrencer. I 1993 blev hun optaget på den berømte Gnessin skole, hvor hun fik undervisning af Albert Goffmann. I løbet af en måneds tid vandt hun førstepræmien i The Togliatti og Bucarest (Jeunesses musical) international konkurrence. Efter megen succes begyndte hun at turnere som solist i Kroatien, Bulgarien, Polen, Grækenland, Sverige og Israel. Som 17-årig fortsatte hun sine studier på den Internationale Supérieur de Musique de Paris, hos Pierre-Yves Artaud, som roste hendes evner som musikant. Året efter vandt hun andenprisen ved The Pacem in Terris International konkurrence i Beirut, og gjorde sin entré i auditorium i du Louvre i Paris. Hun gik over til et mere avanceret studie med András Adorján på Musikhøjskolen in München. Hun modtog undervisning af Emmanuel Pahud, Jean-Claude Gérard, Benoît Fromanger og Ransom Wilson. Hun blev inviteret til at optræde på Colmar International Festival af Vladimir Spivakov, og i 2003-2004 sæsonen optrådte hun med violinist Shlomo Mintz på The Musée d'Orsay. I 2005-2006 gav hun koncert i Theatre de la Ville i Paris og indspillede sin første CD dedikeret til russisk musik i fællesskab med Harmonia Mundi. Alexandra Grot blev tildelt The Juventus Prise i 2004. Hun vandt første pris i Carl Nielsen Konkurrence 2006. Poul Rosenbaum er født i 1952 og er en af de førende pianister i Danmark i sin generation. Han har givet koncerter i USA, Europa og Mexico og er navnlig kendt for fremførelse af nutidig og romantisk musik. Billetter à kr. 50,- kan bestilles på hvidovrebilletten eller på tlf. 36 39 20 50, eller købes på et af de fire biblioteker i Hvidovre.