Dagplejen i Skævinge er også forringet

Karen Tommerup bor i Meløse, hvor dagplejens legestue er blevet lukket

 

Der er tilsyneladende enighed blandt Hillerød Kommunes forældre om, at dagplejen er blevet forringet efter den 1. januar i år. I hvert fald tilslutter mor Karen Tommerup sig den kritik, som far Jesper Larsen kom frem med i Hillerød Posten sidste onsdag. "Vi har også oplevet forringelser her i den gamle Skævinge Kommune," fortæller hun. Ligesom i den tidligere Hillerød Kommune er prisen for at få sit barn passet i dagpleje i det gamle Skævinge steget med omkring 350 kroner om måneden. Og så har dagplejen i Meløse, hvor Karen Tommerup bor, fået inddraget sin legestue, som tidligere havde til huse i daginstitutionen Kildehuset. "Der skete det, at der var en masse opsigelser blandt dagplejerne op til årsskiftet. Derfor blev kommunen nødt til at inddrage legestuens lokale for at få plads til en småbørnsgruppe i Kildehuset," fortæller Karen Tommerup. For de to dagplejere, der er tilbage i Meløse - hvoraf den ene passer Karen Tommerups søn - betyder det, at de må tage væk fra lokalområdet til nabobyen St. Lyngby for at gå i legestue. "Dels er det bøvlet for dagplejerne, at de skal tage bussen med deres store tvillingeklapvogne. Og dels mister min søn kontakten til Kildehuset, hvor hans storebror går. Legestuen i Kildehuset har været med til at lette overgangen til børnehave for dagplejebørnene," siger Karen Tommerup.

Svær gæstedagpleje

At der er så få dagplejere tilbage i Meløse betyder, at det næsten er umuligt for børnene at komme i gæstedagpleje hos en dagplejer i lokalområdet. Gæstedagplejen træder til, hvis barnets dagplejemor er syg eller har ferie. "I starten oplevede vi endda at skulle aflevere hos en dagplejemor i St. Lyngby, vi slet ikke kendte," fortæller Karen Tommerup. Manglen på lokale gæstedagplejepladser skyldes også, at dagplejerne i Skævinge fra årsskiftet er gået fra tre-børns til fire-børns kontrakter. Det vil sige, at dagplejeren som udgangspunkt passer fire børn fast. Og da hun højst må have fem børn i huset, er der kun én plads til gæstedagpleje - mod tidligere to. "Vi oplever virkelig, at alt bliver harmoniseret efter laveste fællesnævner. Vi har også pludselig fået syv lukkedage om året - tidligere havde vi ingen," siger Karen Tommerup.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.