Kandidater til kulturpris søges
Hillerød Kommune søger kandidater til sin årlige kulturpris. Så hvis man kender én, som gennem længere tid har ydet en ganske særlig indsats for at få Hillerød Kommunes kulturliv til at blomstre, kan man fatte pennen og komme med sit forslag til, hvem har gjort sig fortjent til at modtage Hillerød Kommunes Kulturpris. "Her i Hillerød er der mange engagerede folk, der arbejder for at skabe lokale kulturtilbud af stor kvalitet. De kulturelle aktiviteter og tilbud er med til at gøre Hillerød til en spændende by at besøge, bo og arbejde i. Derfor skal vi huske at hædre ildsjælenes indsats," siger borgmester Nick Hækkerup (S). Indstillinger til Hillerød Kulturpris 2007 skal sendes til: Hillerød Bibliotek, att. Sys Sigurd, Christiansgade 1, 3400 Hillerød. Forslag skal være fremme senest tirsdag den 13. marts 2007. Alle indkomne forslag vil blive behandlet i Kulturelt Forums bestyrelse. De vil udvælge en kandidat, som derefter indstilles til Fritids- og Kulturudvalgets godkendelse. Ansatte i Hillerød Kommune samt medlemmer af Kulturelt Forums bestyrelse kan ikke indstilles.