Saltspreder spredte olie
Nødebovej fedtet ind i olie af saltspreder natten til tirsdag
Hvis målet hed mindre glatte veje må man sige, at en saltspreder natten til tirsdag gjorde et usædvanligt dårligt stykke arbejde. Klokken 00.49 måtte Falck således kaldes til Nødebovej 4 i Nødebo. Her havde en saltspreder tabt 15 liter fedtet olie ud på kørebanen. Ifølge vagthavende redningsleder hos Falck tog det godt tre kvarter at rydde op på stedet. Herefter kunne saltsprederen fortsætte sin færd.