Flugtfange taget i Hillerød
16-årig dreng, der sad fængslet for gaderøveri flygtede - men blev anholdt i Hillerød tirsdag
Friheden blev kortvarig for en 16-årig dreng, der tidligere på måneden flygtede fra en institution på Falster. Den 16-årige sad surrogatfængslet i forbindelse med nogle gaderøverier i Hillerød. Han valgte at tage flugten - og blev tirsdag set på Milnersvej af nogle betjente, der var på kursus i området. De tilkaldte kollegaer fra politistationen - og den 16-årige blev uden videre dramatik anholdt i en bil, der blev ført af en kammerat. Den 16-årige er ifølge vagthavende ved Hillerød Politi nu sendt retur til sin institution.