Lys over Ll. Lyngby

Fond har udarbejdet et forslag til belysning i Ll. Lyngby, som ifølge beboer i dag har en "ussel belysning"

Artiklens øverste billede
Forslag til belysning, der skal gøre det indbydende og rart at færdes i Ll. Lyngby ved aftentide. Illustration fra Sophusfondens pjece

 

Ll. Lyngby kan meget vel blive landskendt som en karakteristisk lille dansk landsby. Byen er nemlig brugt i en pjece fra Sophusfonden, som kommer med forslag til en god og stemningsfuld belysning i tre bevaringsværdige danske landsbyer. "Jeg bor selv i Ll. Lyngby og ved, at belysningen er ussel. Det er baggrunden for, at Ll. Lyngby er valgt som én af de tre landsbyer," fortæller Jørgen Klausen fra Sophusfonden, som er stiftet af Louis Poulsen Lighting. Sophusfondens pjece "Landsbyens udelys" sætter fokus på, hvordan den rigtige belysning kan gøre danske landsbyer meget smukkere og rarere efter mørkets frembrud. Pjecen fortæller i billeder og tekst, hvordan den rigtige lyssætning medvirker til at skabe et stemningsfuldt miljø, give den enkelte landsby en særlig identitet, øge den personlige sikkerhed og tryghed og få trafikken til at glide gnidningsløst gennem byen. Forslaget for Ll. Lyngby findes foreløbig kun i pjecen - og der er ikke nært forestående planer om at føre det ud i livet. I Teknisk Forvaltning i Hillerød Kommune oplyser arkitekt Kikan Utzon, at der ikke er noget forslag om bedre belysning i Ll. Lyngby undervejs til politikerne i Teknisk Udvalg. Det er politikerne, som skal bevilge penge til at gøre forslaget til virkelighed. "Vi har hørt om pjecen, men så vidt jeg ved ikke set den endnu," siger hun. Skævinges tidligere borgmester - nuværende Venstre-byrådsmedlem Ole Roed Jakobsen - har hørt tale om pjecen i sin tid som borgmester. Og han synes, det lyder spændende. "Forhåbentlig dukker sagen op på den politiske dagsorden på et tidspunkt," siger han.

Energi-besparelser

Der findes ikke noget prisoverslag på, hvor meget det vil koste at forbedre Ll. Lyngbys belysning. Det afhænger ifølge Jørgen Klausen helt af, hvilke armaturer og apparater man vælger. Men han er ikke i tvivl om, at et nyt lys-anlæg vil spare kommunen for penge på energiforbruget. "Et nyt kvalitetsanlæg behøver ikke koste mere end de uhensigtsmæssige eksisterende anlæg, hverken når det drejer sig om energiforbrug eller drift. Endda er der oplagte muligheder for at spare på energien med nye, energivenlige lyskilder, lygter og lysstyring," siger han. Han peger på, at rigtig mange af Danmarks cirka 1500 landsbyer har en miserabel belysning. "Faktisk måtte vi helt til Fanø for at finde et rimelig godt lysanlæg, som vi kunne bruge til forsidefotoet på pjecen," fortæller Jørgen Klausen. Pjecen med belysningsforslaget for Ll. Lyngby - og for Søndre Stenderup i Sønderjylland og Sønder Broby på Fyn - kan downloades på www.sophusfonden.dk

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.