Tankstation afspærret - frygt for at taget blæste af
Politiet afspærrede Statoil-tanken på Københavnsvej søndag eftermiddag. Personalet frygtede, at stormen ville rive et stykke af taget
Statoil-tanken på Københavnsvej i Hillerød blev søndag eftermiddag afspærret af politiet. Personalet på tankstation frygtede på et tidspunkt, at et stykke af taget skulle blæse af, og kontaktede derfor politiet, der valgte at lukke og spærre tankstationen af. "Vi har spærret tankstationen af med minestrimmel og kegler, da et stykke af taget har revet sig fri og hænger og blafrer i den kraftige vind," fortæller vagthavende på politistationen i Hillerød. Det er nu op til Falck at tage sig af taget på tankstationen. Det har i det hele taget været en skidt dag for byens tankstationer. På Hydro Texaco-tanken på Milnersvej måtte en af tankstationens flagstænger tidligere på dagen lade livet i den kraftige vind, da den knækkede midt over. Heldigvis kom ingen til skade.