Evangelist har sat sig på Gørløse
Sidste år døde hjemmesiden på Gørløses postnummer - nu har Evangelist sat sig på den
Krigen mellem Gørløse og den kristne gruppe Evangelist, der har slået sig ned i byen, er nu også blevet internetbaseret. Før i tiden kunne beboere i Gørløse følge med i det lokale byliv på Gørløseportalen. Den "boede" på www.3330.dk - Gørløses postnummer. Hjemmesiden ophørte med at eksistere for et års tid siden, fordi den var for tidskrævende for den daværende indehaver af domænet. Og nu har Evangelist tilsyneladende købt domænenavnet. I hvert fald bliver man automatisk ledt videre til gruppens hjemmeside, når man taster adressen.