Hillerødbørn kan lægge tænder til forskningsprojekt

Den kommunale tandpleje i Hillerød er med i et forskningsprojekt, som skal vise, om lakering af tænderne kan erstatte tandlægeboret ved mindre huller

 

At sikre folks tænder den længst mulige levealder. Det er det overordnede mål med et nyt forskningsprojekt, som den kommunale tandpleje i Hillerød deltager i sammen med fire andre kommuner. Projektet koordineres af Tandlægehøjskolen i København. For at sikre tænderne vil børn med små huller i tænderne i de kommende år blive tilbudt en lakering i stedet for en traditionel fyldning. Lakken stopper hullets udvikling - og er ikke nær så hård ved tænderne som boremaskinen. "Det første møde med boremaskinen er fatal for en tand. En fyldning ødelægger tandens struktur og kan på længere sigt føre til, at tanden knækker. Lakken lægger sig derimod ned i tandens furer," forklarer overtandlæge i Hillerød Kommune, Kirsten Dynes Møller. Lak har de seneste 20-30 år været brugt til at forebygge huller i tænderne - og man ved som nævnt, at lakken stopper udviklingen af huller. "Vi kan sågar se i et mikroskop, at hullet bliver mindre, når det er tæt forseglet med lak," forklarer Kirsten Dynes Møller. Det bliver frivilligt for børnene i Hillerøds kommunale tandpleje, om de vil deltage i forskningsprojektet. Forældrene bliver spurgt ad og skal give deres skriftlige tilsagn. Og selv hvis de giver grønt lys, er det ikke sikkert, at det begyndende hul i deres barns tand bliver repareret med lak. Blandt deltagerne trækker tandplejen nemlig lod om, hvem der skal behandles med lak, og hvem der skal bores. Det sker for at sikre undersøgelsens gyldighed. "De børn, som behandles med lak, bliver fulgt meget tæt de kommende tre-fem år. Blandt andet vil vi hvert år tage røntgenbilleder af deres tænder," fortæller Kirsten Dynes Møller. Hun understreger, at lakering er en fuldt forsvarlig tandbehandling. Tandplejen i Hillerød har deltaget i forskningsprojekter de seneste 15 år, og tandlægerne ser frem til at være med i det nye projekt. "Det er spændende. Vores resultater er med, når tandlæger og forskere fra hele verden mødes," siger Kirsten Dynes Møller. Det er håbet, at de første resultater fra forskningsprojektet foreligger om tre år. Viser det sig, at lakering ikke stopper hullernes udvikling, vil lakeringen blive repareret eller erstattet med en fyldning.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.